Stubbe Enge

Fasan, han, 26.4.2009, Stubbe Enge øst for Stubbe Sø





Mandarinand, han, 26.4.2009, Stubbe Enge øst for Stubbe Sø, havde en flugtafstand på plus 100 meter og havde intakte vinger, var fuldt flyvedygtig og havde ingen ringe på benene. Arten er ikke i fangenskab i Ree Park, som ligger umiddelbart mod øst



Rød Glente, 26.4.2009, Stubbe Enge øst for Stubbe Sø, en ud af tre set sammen på returtræk om eftermiddagen mod sydvest i samme spor som to Sorte Glenter





Sort Glente, 2 individer, 26.4.2009, Stubbe Enge øst for Stubbe Sø, set sammen på returtræk om eftermiddagen i sydvestlig retning og i samme spor som tre Røde Glenter, formentlig retur efter trækforsøg på nordøstlige Djurs tidligere på dagen, begge set kredse sammen ikke lang fra tre søde glenter i samme spor, forsøgte at genfinde dem længere mod syd mod Ebeltoft, men havde ikke lang tid, kunne formelig twitches på udtræk ved Ebeltoft Færgehavn

Dværggås i fangenskab

De sidst to weekender har Dina og jeg besøgt Ree Park øst for Stubbe Sø. Her kunne vi se en enkelt Sort Stork, flere Hvide Storke, nogle Sorte Svaner, Krontraner og en Marabustrok. Vi fandt også to tillidsfulde Dværggæs, som vises her for at gøre det muligt at vurdere enkelte kendetegn close up. Alle fuglene havde klippede svingfjer.

Find en Havesanger i skuffen!

Som aktive feltornitologer skal vi lægge øre til meget, men oftest er det ligetil ud fra sangen at artsbestemme fuglene. Ind imellem dukker der dog nogle afvigende sangtyper op, som besværliggør bestemmelsen, medmindre selve fuglen ligeledes ses. Et efterhånden gentaget eksempel på sådanne stærkt afvigende sangeksempler findes hos Havesanger, hvor vi på Naturhistorisk Museum i Århus har flere optagelser fra Danmark og kendskab til endnu flere tilfælde fra Nordvesteuropa som sådan. Men der findes givetvis flere private optagelser af ubestemte danske sangere. Vi vil derfor opfordre læserne til at lytte nogle af vores eksempler med de danske optagelser og efterfølgende granske egne optagelser for at få sat navn på det måske ubestemte. Hvis sådanne optagelser af afvigende Havesangere støves frem, vil vi meget gerne lytte med. Vi kunne også være heldige, at endnu en afvigende Havesanger lokaliseres i år. Det vil vi naturligvis også gerne høre om hurtigst muligt for at lave sangoptagelser og tage en blodprøve til den videre analyse og belysning af emnet.

I et internationalt samarbejde forsøger vi at samle sådanne optagelser for at skabe en idé om deres udbredelse og hyppighed. Det er sjældent, at sådanne afvigende Havesangere registreres, men som det fremgår af den tyske hjemmeside Raetselsanger, kender vi ud over optagelserne fra Danmark til tilsvarende afvigere fra eksempelvis Finland, Sverige, Holland og Tyskland.

De foreløbige analyser indikerer, at de afvigende sange kan grupperes, og at flere danske optagelser falder i samme gruppe afvigere til trods for en stor geografisk spredning indenfor landets grænser.

For at høre eksempler og se sonagrammer på de afvigende Havesangere, som vi aktuelt har kendskab til i Danmark, skal man blot benytte den lille afspiller nederst på siden for hvert fund, som ses ved at benytte nedenstående links:

27.5.2003 Vordingborg
20.6-28.7.1971 Viborg
Sommeren 1987 og sommeren 1988 Fussingø
2.6.1992 Funderholme

Er der spørgsmål, eller viser det sig, at en ældre optagelse lokaliseres, eller endnu bedre en ny fugl dukker op, så tag venligst kontakt.

Vi håber at kunne lytte med

Kent Olsen og Poul Hansen

----------------------------------------------------------------------------------

Kent Olsen
Forskningsassistent, cand. scient.

Tlf.: 40 27 20 30
kent_olsen@hotmail.com


Poul Hansen
Seniorforsker, lic. scient.

Tlf.: 89 333 786
poulh@nathist.dk

Vi holder Havørnens Dag i Feldballe

Havørn, 20.4.2009, Feldballe, de to fugle kredsede en halv time over kanten af Skramsø Plantage umiddelbart øst for min have, hvorfra en anden mørk 2k-fugl ligeledes sås i fredags





Havørn, 20.4.2009, Feldballe, de tre billeder herover viser den ene fugl med den mørkeste hale






Havørn, 20.4.2009, Feldballe, de fire billeder herover viser den anden fugl med lysere hale, hak i venstre vinge og den mørkeste krop

Beskyttede arter på Djurs - ”Bilag IV-arter”

Bilag IV-arter dækker planter og dyr, der er opført på EF-habitatdirektivets bilag IV. Arterne på dette bilag er strengt beskyttede i hele EU, og deres levesteder må ikke forringes eller ødelægges.

Markfirben, 16.4.2009, Birkesig Råstofgrav, Balle, Markfirbenet lever især på varme, sydvendte skråninger med blottet jord. Den er meget talrig på de sydvendte, tørre kystskrænter på Helgenæs, men forekommer meget mere lokalt og fåtalligt langs de øvrige kyster og inde i landet. Den var tidligere mere almindelig på heder og overdrev, men i takt med at de er groet til i krat og tæt græs, er mikroklimaet ved jordoverfladen de fleste steder blevet for koldt


Stor Vandsalamander, 16.4.2009, Birkesig Råstofgrav, Balle, bemærk huden er sort og vorteagtig ujævn, og bugen er lyst gul med sorte striber og pletter. Den lille vandsalamander er langt mindre, og har brun hud og orange underside. Stor vandsalamander yngler helst i rene småvandhuller, helst med god solindstråling og uden fisk og ænder, der æder larverne. Den er ret almindelig i det østlige Danmark, men er sjælden eller mangler i Vest- og Nordjylland. Den er registreret spredt over det meste af Syddjurs Kommune

Amerikansk Sortand, han, 11.-12.4.2009, Jegens Odde, Læsø

Vi skulle besøge familien på Læsø i Påsken og der var kun budgetteret med opportunistisk birding. Vel vidende at der skulle lægges uforholdsvis mange timer i en trækkende god rovfugl på Læsø så tidligt på sæsonen, besluttede jeg at bruge tiden på dykænder som så mange gange tidligere på mine besøg på øen. Sammenlignet med om vinteren forventedes, at frekvensen af hits var højere nu, hvor en stor del af de adulte vintergæster overvejende var trukket væk. Vurderingen gik på, at der nu burde være en overrepræsentation af immature ikke-ynglende fugle og så naturligvis sjældenheder fra fjerne egne; fortabte sjældenheder kunne tænkes også at blive i fældeområdet som de immature fugle...

Vi startede første dag med et par timer med familiehygge på stranden på Vester Nyland præcis ud for det sted jeg 21.2.2004 fandt en adult han Kongeederfugl. Men ved at bladre dykænderne igennem med teleskop blev der ikke produceret noget videre ud over to Ravne gentagne gange lavede trækforsøg, de forsøgte at trække retur til fastlandet. Det er mit første fund af arten på Læsø, og jeg kender kun to tidligere troværdige fund fra øen, med en fugl i 2004 og en anden enlig fugl engang i 1980’erne.

Om lørdagen havde jeg godt tre timer sidst på dagen, mens Dina blev passet af bedsteforældre. Jeg prøvede Østerbyhalvøen og startede ved Syrodde, hvor jeg 11.11.2000 fandt en adult hun Stellersand. Der var som forventet ikke voldsomt mange dykænder og klart flest 2k fugle af både Sortand og Ederfugl. Sortænderne var forholdsvis tæt på kysten og kunne tjekkes grundigt. Flyttede systematisk rundt langs hele kysten for at tjekke alle fuglene og nåede til sidst Jegens Odde.

Ved Jegens Odde ligger et stenrev ikke langt fra kysten, hvor der typisk raster en del Skarver. Jeg håbede at der også rastede Topskarver, specielt fugle på træk væk fra Sverige og på vej forbi Skagen, men det var uden held. Tiden var ved at være gået og jeg tjekkede igen havet. Fire sortænder kom ind i skopfeltet, de dykkede meget, men pludselig var der en der drejede siden til og viste en stort gul legoklods på næbbet, kunne det blot være en afvigende Sortand eller var det virkelig en Yank. Den virkede storhovedet og med kraftig hals, så fornemmelsen var god.


Spurtede længere ned af kysten til jeg var vinkelret ud for flokken, som bestod af tre hanner og en hun. Nu hvor jeg igen fik dem i skopet var jeg klar over, at den ene definitivt var en Amerikansk Sortand han. Når flokken svømmede direkte ind mod mig var den gule næbklods meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte. Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af Sortand. Samtidig kunne det ses at den amerikanske havde bredere hals end de andre hanner og kraftigere baghoved.

Den amerikanske han svømmede flere gange rundt med halvåbent næb præcist som jeg havde noteret hos den kurtiserende han Henrik Knudsen fandt ved Blåvand i 2003.


Fuglen blev på lokaliteten til jeg forlod stedet, og blev ganske hurtigt genfundet den efterfølgende morgen. Men på 2.dagen blev den kun set i omtrent 15 minutter inden flokken lettede sammen med mange andre Sortænder i området og fløj længere ud på havet og jeg mistede den af syne. Jeg vendte tilbage om eftermiddagen, men heller ikke her kunne den genfindes. Da jeg genfandt dem om morgenen på 2.dagen kunne den bestemmes selv i skråt modlys alene på proportioner og næbform.

Feltskitser og de elendige dogmefoto skulle gerne udgøre vigtige elementer i dokumentationen for beskrivelsen af fuglen. Kort tid efter jeg havde fundet fuglen, fik jeg taget nogle dårlige billeder som en grad af dokumentation, jeg havde zoomet helt i bund på kameraet (zoomen virker ikke, og derfor bliver mine dokumentationsbilleder oftest røv dårlige) og zoomet helt i bund på teleskopet (Zeiss Diascope 85 T*FL med 20-60 x zoom).

Landskampen09 kører og det handler om at ”Scrutinize, Optimize and Maximise" som vi siger i Århus United…





Beskrivelse

Vigtigst for bestemmelsen er den meget karakteristiske store gule knop, som strækker sig helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Selve farven er mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve. Men desuden har den amerikanske Sortand også et lidt anderledes jizz end de almindelige Sortænder, idet den virkede mere storhovedet og med lidt kraftigere hals. Den amerikanske han sås i øvrigt lave et karakteristisk kurtiserende display, hvor den svømmede rundt med åbent næb.

En dag ved engsøerne

Sangsvane, 2k, 4.4.2009, Egå Engsø



Tårnfalk, han, 4.4.2009, Egå Engsø



Krikand, han, 4.4.2009, Egå Engsø, bemærk grov vattering på flanker sammenlignet med Amerikansk Krikand



Knarand, 4.4.2009, Egå Engsø



Bjergand, hunner, 4.4.2009, Egå Engsø



Lille Præstekrave, 4.4.2009, Egå Engsø, en af de otte fugle i området idag




Magellangås, 4.4.2009, Egå Engsø, gik rundt på den østligste ø, Grågæs var bange for den



Sortkrage X Gråkrage (hybrid), 4.4.2009, Vorup Enge, fouragerede sammen med Gråkrager på mudderfalderne i sydvest, set i dårligt lys kunne den i en hurtig vending godt opgraderes til raceren Sortkrage, så vær opmærksom



Svaleklire, 4.4.2009, Væth Enge

Amerikansk Krikand, 2.-3.4.2009, Følle Bund, Rønde

Det er tredje gang jeg finder arten i Danmark og det er anden dag den aktuelle fugl ses i området. Af nøglekarakterer for bestemmelsen ses 1) manglende horisontal hvidt vingebånd i den lukkede vinge, hvilket hos Europæisk Krikand ses parallelt med den sort bjælke og skulderfjerene, 2) den vertikale hvide brystsele mellem brystet og kropsiden er bred, veldefineret og bilateralt symmetrisk

3) grundfarven på brystet er mere mættet varm rosa end hos Europæisk Krikand, 4) den lysegule indramning af den grønne ansigtsmaske er reduceret sammenlignet med Europæisk Krikand og er nærmest helt bortreduceret over masken, specielt fra over øjet og bagud, 5) hovedformen er lidt mere oppustet med fyldigere nakke og længere hestehale ned ad nakken og kommer til svagt at minde om hovedformen hos Segland

6) flanken er homogent farvet lys stålgrå uden synlig vattering, hvor Europæisk Krikand typisk har synlig vattering på hele kropssiden, 7) tertiærer er tegnet med lys homogent stålgrå farve i hele fjercentrets udstrækning og med distinkt sort fjerskaft, mens tertiærer hos Europæisk krikand har mere diffuse mørkegrå fjercentre, der er mørkest omkring fjerskaftet og gradvist lysere mod fjerranden, 8) det hvide gumpfelt er typisk mere varmt gult fortil igen sammenlignet med Europæisk Krikand




9) oversiden af den udstrakte vinge har kortere og smallere hvidt vingebånd, der er renhvidt yderst mod hånden og som gradvist ændrere farve til brungult inderst mod kroppen, 10) panden er mere stejl og halsen fyldigere end hos Europæisk Krikand han. Bemærk også her den kraftigere nakke og længere hestehale sammenlignet med Europæisk Krikand.