søndag den 3. juni 2012

Lille Skrigeørn, 2k, 2.6.2012, Karlsbjerg, Dråby


Min datter havde lørdag den 2. juni 2012 en legeaftale i Ebeltoft, hvorfor jeg besluttede at udnytte de tre timer jeg havde ved at tage til Karlsbjerg få kilometer derfra. Der var meldt minimum to små skrigeørne i Skagen tidligere på ugen, så det var et klart target at tage en af dem på retur særligt nu, hvor vinden netop var i vest og således forventeligt ville presse dem ud over Djursland.

Karlsbjerg ligger lige syd for Dråby og er en meget høj bakke med en gravhøj på toppen, hvorfra hele Ebeltoft-halvøen kan overskues. Den er således optimal om man vil tjekke de fugle, der trække retur nordenom mod sydvest via Handrup, eller de fugle, der tager turen hele vejen ned over Ebeltoft og videre sydvest via Ahl Hage eller Ebeltoft Færgehavn. Men den egner sig også om man vil dække de rovfugle, der på et nordgående træk er blevet presset ud til Samsø og derfra tager mod nord til Helgenæs eller Ebeltoft-halvøen.

Jeg havde måske siddet der i en halv time og udelukkende set et par lokale Hvepsevåger over plantagerne mod nord, to indtrækkende Tårnfalke fra øst og lidt rumsterende Musvåge hist og her, da jeg pludselig ser en rovfugl flyvende lavt i varmeflimmer over skoven mod syd. Jeg har efterfølgende målt på et kort, at der fra Karlsbjerg ned til den skov, hvor den havde rastet var mellem 5-6 kilometer. Den var kun oppe meget kort, men jeg fik et indtryk af brede fyldige vinger og hængende hånd om end jeg pga. afstanden, modlys og varmeflimmer tænkte det trods alt nok godt kunne være en Hvepsevåge. Lidt efter gentog det sig, men stadig væk forblev den helt lavt under raderhøjde i varmeflimmer mellem trækroner, hvorfor jeg ikke følte mig klogere eller mere overbevist i nogen retning. Heldigvis tog den efter en time en tur højere op på himlen og kom derved op over varmeflimmeret, så jeg pludselig kunne se alene ud fra jizz, at det måtte være en Lille Skrigeørn.

Jeg skød hurtigt nogle billeder, men pga. afstanden var kvaliteten så dårlig at skeptikere nemt ville kunne forkaste den som art ved hævde en Stor Skrigeørn ikke kunne udelukkes ud fra billederne og jeg havde ingen dragtdetaljer pga. et kraftigt modlys. Panikken greb mig og jeg flygtede ned at bakken med tasker og udstyr. Flåede bilen rundt, da jeg ville forsøge at indhente den inden den trak ud over havet mod sydvest til Helgenæs. Jeg tog vejen fra Dråby ned mod Boeslum i retning af ørnen, hvor vejen er bakket som gaderne i San Francisco og på et tidspunkt var bilen airborn som på film om end jeg nu ud igennem forruden heldigvis fik øje på ørnen, der nu kredsede klart og tydeligt på himlen mod syd.

Helt mod forventning stak fuglen efter at have fået tilpas højden direkte mod nord i stedet for sydvest, hvorfor den kom direkte ind over vejen, hvor jeg nu skønsomt havde placeret mig. Efter den havde krydset min vej kørte jeg efter den igen, så jeg atter kom op foran. Her lykkedes det igen at se den komme ind over mig om end i endnu lavere højde end ved første stop. Endnu engang kørte jeg efter den og havde succes med at se den en sidste gang over grusvejen, der går vest ud af Dråby, inden den fortsatte i glideflugt ind over plantagen mod nord og forsvandt.

Hvorvidt det er en fugl fra Skagen eller rent faktisk en nyankommen fugl ved jeg ikke, da jeg endnu ikke har set alle billederne fra Skagen. Men at den valgte en nordgående rute op mod vinden kunne tyde på en nyankommen fugl, der måske er kommet i land fra Samsø dagen forinden og nu her lidt før middag var klar på at rykke videre.

Billederne synes jeg taler for sig selv. Fuglen sås til sidst så godt, at bestemmelsen er ligetil ligesom alderen tydeligt fremgår i kraft af den ubrudte hvide bagkant på hale og vinger. En længe ventet ædelart.













1 kommentar:

Flemming H. Nielsen sagde ...

Tillykke med observationen, Kent. Det er fedt, at Ebeltoft-området igen viser sig at være giftigt i forhold til returtrækkende store rovfugle. Karlsbjerg ved Dråby er et godt sted at stille sig.
Mvh Flemming H. Nielsen