onsdag den 28. juli 2010

Rødåret Hedelibel (Sympetrum fonscolombii), 28.7.2010, Øerne, Ebeltoft

Min datter stod ude i søen med nettet for at prøve kræfter med en Stor Kejserguldsmed, mens jeg stod på bredden og tjekkede vandnymfer. Efter lidt tid spurgte hun, hvad det var for en rød guldsmed, der fløj rundt. På den anden side af søen fik jeg øje på en Sympetrum guldsmed og med håndkikkert kunne jeg se røde årer i de blanke vinger sammen med en bred gul streg skråt ned over brystsiden og hvad der på afstand lignede blåt nederst på øjet. Hurtigt blev kameraet fisket frem fra tasken for at skyde et par billeder som dokumentation.

De var lidt slidte i vingerne og helt udfarvede med kraftigt farvede øjne med kun blåt allernederst og på bagkanten. Med tre hanner i et lille område er lidt ekstremt om der skulle være tale om nytilfløjne individer fra syd for Danmark, hvorfor jeg hælder mere til lokalt forvandlede individer, der så åbenbart kunne klare vinteren som nymfer i Danmark (?). Der er i alt 7 vandhuller i området og alle blev tjekket, men Sympetrum fonscolombii blev kun fundet i de to centrale, de ligger lige ved siden af hinanden


Ingen kommentarer: