torsdag den 17. februar 2011

Nordlige Norge: 16.2.2011

En ret blæsende dag som føltes som den koldeste hidtil. Tog vi handskerne af gik der under et minut før fingrene føltes underlige. Rasmus havde i går fundet byens bedste foderhaver, hvor fire haver støder sammen og der fodres maksimal foruden der er rigt med buske og træer til skjulesteder. Naturligvis var tætheden af fugle overvældende, men vi gik lidt rundt i kulden og kunne ikke rigtig finde stedet med frit udsyn og kort afstand til fuglene. Ret frustrerende, da vi glimtvis sås flere mulige Hvidsiskener. På et tidspunkt skiltes vi for bedre at dække området og mens jeg kiggede ind i en af haverne kom et ældre ægtepar ud for at høre hvad det var jeg sådan kiggede efter og om jeg ikke hellere ville ind i varmen? De mente jeg bedre kunne se fuglene fra deres stue og det havde de så sandelig ret i. Efter jeg havde hentet Rasmus kunne vi fra bløde stole midt i stuen nyde foderpladsen få meter fra stuevinduet. Ægteparret havde hidtil denne vinter fodret solsikker for langt over 3000 NOK og fuglene havde kvitteret med overvældende antal. De timer vi besøgte stedet sås Silkehale 3, Stær 17, Bogfinke 7+, Kvækerfinke 12+, Dompap 7+, Nordlig Gråsisken 250+, Lille Gråsisken 3, Hvidsisken 3 foruden nogle mulige overgangstyper mellem Hvidsisken og Nordlig Gråsisken. Der var også et ukendt antal Musvit, Blåmejse, Grønirisk og Gulspurv.

Allerede mens kamera og kikkert var total dugget landede den første klassiske Hvidsisken på jorden i tæppet af Nordlige Gråsiskener. Fuglene var mellem to og fem meter væk fra ruden. Over to timer sås minimum tre forskellige Hvidsiskener (de havde hver deres karakteristika med lort på fjerene og små hakker i fjerene hist og pist). Efter hvert fourageringstogt var de genkendelige individer ofte væk i 20-30 minutter ad gangen inden de vendte tilbage, men hele tiden var der 70-100 Nordlige Gråsiskener på jorden. Der var således tale om en høj grad af turnover i flokkene og det total antal kunne måske ligge i nærheden af 1000. Mens jeg stod i kulden udenfor så jeg kortvarigt en han Lille Gråsisken og heldigvis valgte den også sammen med to andre at besøge solsikkerne lige foran ruden, så bestemmelsen kunne dokumenteres.

Ægteparret var arketypen af varme og venlige bedsteforældre og mens konen satte kaffe frem sammen med et par hjemmelavede lagkager, snakkede manden med om fuglene. Han fortalte lidt historier fra haven og byen, hvor de da godt nok var blevet lidt overraskede og irriterede da en Elg tidligere havde stået i deres have og så havde de engang oplevet en hjerneskadet Tjur, der ikke ville flytte sig men i stedet sagde de mærkeligste lyde.

Kvækerfinke var ligepludselig almindelig i Brønnøysund.

Kvækerfinke samme med Grønirisk og Nordlig Gråsisken.

De gode haver husede også flere Bogfinker.

Grønirisk er efter Nordlig Gråsisken den mest almindelige småfugl i Brønnøysund her om vinteren. Der er iøvrigt en Hvidsisken i forgrunden til venstre.

De tre Silkehaler hørtes mest.

Nordlig Gråsisken.

En lille brun Lille Gråsisken sammen med Nordlige Gråsiskener og Grønirisk. 

Lille Gråsisken er formentlig ret sjælden så langt mod nord.

En smuk Hvidsisken, der var så forskellig fra de andre siskener både med stor størrelse og bred nakke. Kan en sådan fugl være en Grønlandsk Hvidsisken fremfor en Sibirisk Hvidsisken? Begge racer er registreret i det nordvestlige Norge.

Sibirisk Hvidsisken er meget mere gråsisken-agtig end de Grønlandske. Her er det dagens anden fugl med hvide klatter at lort på højre vinge som dens fingeraftryk.

Endnu en Sibirisk Hvidsisken. Det er dagens tredje Hvidsisken, hvilket kan ses da slid på dækfjer er anderledes og denne har ikke lort på vingerne.

En meget mørktegnet Gråsisken, der mest opholdt sig alene. Rasmus fandt den samme fugl igår i nabohaven og han har siden forsøgt at læse lidt op på muligheden for noget nordvestlig oprindelse. Den er dog ud over at være spændende stadig uafklaret. Jeg tror ikke jeg har set en så mørktegnet fugl tidligere og blandt de mange hundrede gråsiskener vi bladrede igennem idag stødte vi ikke på tilnærmelsesvis tilsvarende individer. Spændende. 

Ingen kommentarer: