onsdag den 25. juni 2008
tirsdag den 24. juni 2008
Buskrørsanger, 24.6.2008, Kalø Hovedgård, Djursland
Siden jeg fandt Buskrørsanger på et hemmeligt sted på Djursland i sidste uge, har de lange optagelser af fuglen kørt i hovedtelefonerne på arbejde og i bilen. På vej til arbejde i dag knoklede jeg på cykel op af bakkerne øst for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) på Kalø Hovedgård med en hård modvind lige i ansigtet. Jeg var i gang med at fokusere på dagens opgaver, da klare og yderst velkendte fløjtetoner kom ud af hybenbusken og slåenhegnet langs med vejen.
Jeg var øjeblikkeligt meget overbevist om, at det var endnu en Buskrørsanger om end jeg også gerne ville se den for en sikkerheds skyld. Det lykkedes hurtigt. Fuglen sad i læsiden af hybenbusken frit synlig blot 8 meter væk. Bestemmelsen bygger kort hånd, kontrastløse tertiære, relativt mørke ben, relativt langt næb og flad pande trods rejste fjer på issen under sang, veldefineret øjenbrynsstribe tydeligst foran øjet om end den fortsatte til lidt bag øjet, lidet lysere iris. Det var en Buskrørsanger igen, fuck, det er løgn, jeg havde kun håndkikkert og mobiltelefon.
Hurtigt lavede jeg en dogmeoptagelse af sangen, der ved afspilning igen syntes at dokumentere fundet. Men samtidig ringede jeg til Thomas Kjær fra DMU, og i løbet af 10 minutter var han på lokaliteten og kunne genkende sangen svarende i opbygning og tempo til den anden fugl på Djursland. Sangen var dog anderledes end hos den anden fugle vi har herude med andre arter i imitationerne og med ikke helt så mange gentagelser.
Fuglen var nu lidt dokumenteret og jeg meldte fundet ud på DOF Call og bød alle velkomne i modsætning til den jeg fandt i sidste uge. Når jeg har tid til at downloade optagelsen fra mobiltelefonen og konvertere den kommer de naturligvis online her på bloggen forhåbentlig sammen med nogle lækre billeder. Om der er nogen, der vil lytte og se fuglen henstilles til nedenstående retningslinjer.
Retningslinjer:
Sted: fuglen sidder i et læhegn langs med sydsiden af den stærkt trafikerede landevej mellem DMU Kalø og Bjødstrup omtrent 300 meter øst for hovedgården. Der står på nordsiden af vejen et højt enkeltstående Asketræ og fuglen sidder syd herfor og flytter rundt i et område af halvtreds meter af hegnet. Der er aktuelt hård vind fra vejsiden, hvorfor den sidder på læsiden ud mod marken mod syd, typisk højt i Hyld og Slåen.
Parkering: vejen er stærkt trafikeret og der køres typisk vildt hurtigt, så undgå parkering i vejkanten. Der er givet tilladelse til parkering ved den østligste bygning ved DMU, den sorte træbygning på sydsiden af vejen, vores nye laboratorium. Undgå parkering ved bygningerne på nordsiden af vejen. Udvis hensyn ved parkering, eftersom det er en arbejdsplads, hvor medarbejdere skal opleve ornitologer som fornuftigt handlende mennesker. Ikke noget med, at når hit går ind, går hjernen ud.
Play Back: der henstilles til, at der ikke benyttes play back, eftersom læhegnet er smalt og der er åbne marker på begge sider af vejen. Skræmmes den ud af hegnet flyver den måske langt.
Færdsel: undgå at eftersøg fuglen, når den ikke er sangaktiv, eftersom den derved igen kan blive skræmt relativt langt væk. Når den synger, lokaliseres den nemt, og den sætter sig gerne frit eksponeret.
Vel mødt
Jeg var øjeblikkeligt meget overbevist om, at det var endnu en Buskrørsanger om end jeg også gerne ville se den for en sikkerheds skyld. Det lykkedes hurtigt. Fuglen sad i læsiden af hybenbusken frit synlig blot 8 meter væk. Bestemmelsen bygger kort hånd, kontrastløse tertiære, relativt mørke ben, relativt langt næb og flad pande trods rejste fjer på issen under sang, veldefineret øjenbrynsstribe tydeligst foran øjet om end den fortsatte til lidt bag øjet, lidet lysere iris. Det var en Buskrørsanger igen, fuck, det er løgn, jeg havde kun håndkikkert og mobiltelefon.
Hurtigt lavede jeg en dogmeoptagelse af sangen, der ved afspilning igen syntes at dokumentere fundet. Men samtidig ringede jeg til Thomas Kjær fra DMU, og i løbet af 10 minutter var han på lokaliteten og kunne genkende sangen svarende i opbygning og tempo til den anden fugl på Djursland. Sangen var dog anderledes end hos den anden fugle vi har herude med andre arter i imitationerne og med ikke helt så mange gentagelser.
Fuglen var nu lidt dokumenteret og jeg meldte fundet ud på DOF Call og bød alle velkomne i modsætning til den jeg fandt i sidste uge. Når jeg har tid til at downloade optagelsen fra mobiltelefonen og konvertere den kommer de naturligvis online her på bloggen forhåbentlig sammen med nogle lækre billeder. Om der er nogen, der vil lytte og se fuglen henstilles til nedenstående retningslinjer.
Retningslinjer:
Sted: fuglen sidder i et læhegn langs med sydsiden af den stærkt trafikerede landevej mellem DMU Kalø og Bjødstrup omtrent 300 meter øst for hovedgården. Der står på nordsiden af vejen et højt enkeltstående Asketræ og fuglen sidder syd herfor og flytter rundt i et område af halvtreds meter af hegnet. Der er aktuelt hård vind fra vejsiden, hvorfor den sidder på læsiden ud mod marken mod syd, typisk højt i Hyld og Slåen.
Parkering: vejen er stærkt trafikeret og der køres typisk vildt hurtigt, så undgå parkering i vejkanten. Der er givet tilladelse til parkering ved den østligste bygning ved DMU, den sorte træbygning på sydsiden af vejen, vores nye laboratorium. Undgå parkering ved bygningerne på nordsiden af vejen. Udvis hensyn ved parkering, eftersom det er en arbejdsplads, hvor medarbejdere skal opleve ornitologer som fornuftigt handlende mennesker. Ikke noget med, at når hit går ind, går hjernen ud.
Play Back: der henstilles til, at der ikke benyttes play back, eftersom læhegnet er smalt og der er åbne marker på begge sider af vejen. Skræmmes den ud af hegnet flyver den måske langt.
Færdsel: undgå at eftersøg fuglen, når den ikke er sangaktiv, eftersom den derved igen kan blive skræmt relativt langt væk. Når den synger, lokaliseres den nemt, og den sætter sig gerne frit eksponeret.
Vel mødt
søndag den 22. juni 2008
Buskrørsanger, 21.6.2008, Djursland
Det var igen blevet onsdag og dermed friaften, hvor jeg var alene hjemme. Det skulle udnyttes, så efter en lang arbejdsdag besøgte jeg Ebeltoft Færgehavn for at finde en Ørkendompap på opfyldningsarealerne. Men den fandt jeg ikke, men fik derimod billeder af en rigtig flot Sortrygget Hvid Vipstjer han som nu for tredje år i træk yngler sammen med en Almindelig Hvid Vipstjert ved færgeområdet.
Næste lokalitet var den lille nyetablerede engsø ved Skærsø, som ikke overraskede særligt om end der var lidt hyggelige fugle. Herefter kørte jeg hjem for at sove lidt. Men efter en time i sengen besluttede jeg, at en friaften ikke bare skulle soves væk, så i tøjet igen og ud i natten for at lytte.
Efter en time med kun én Kærsanger var jeg opgivende og var ved at beslutte at køre hjem igen. Men idet grusvejen førte ind i skovbrynet hørte jeg pludselig ind af bilens nedrullede vinduer nogle klare og gennemtrængende fløjtetone, jeg stoppede motoren og greb øjeblikkeligt den digitale optager og begyndte strakt at optage. Det lød i mine øre som en Buskrørsanger, og jeg sad nu længe og lyttede ud af vinduet til en syngende fugl mindre end ti meter væk fra bilen. Den sang højt og tydeligt uden afbrydelser.
Minutterne gik og jeg forventede snart et stigende tempo i sangen og en forvandling til en natsyngende Kærsanger. Jeg nåede at tænke, at optagelse skulle lægge på min blog som et uhyggeligt tilfælde af en langsom og hyppigt repeterende natsyngende Kærsanger. Men den forvandlede sig ikke.
Samtidig med at optageren kørte, fandt jeg min iPod frem og spillede Buskrørsanger i det ene øre samtidig med jeg kunne høre fuglen udenfor i det andet øre, og tempoet og sangenes konstruktion var slående ensartet. Fuglens sang blev repeteret i et væk med op til 24 gentagelser som det meste. Sangen var klar og tydelig, stille og rolig med klare toner, tydelige pauser mellem hvert tema. Det var en klassisk Buskrørsanger.
Mens jeg lyttede slog det mig, at fuglen sang fra mindst tre meter op i træerne i skovbrynet ud mod en tør eng med store bevoksninger af Grå-Pil. Det var med andre ord et atypisk habitat for Kærsanger, mens det var ganske typisk for Buskrørsanger. Nu følte jeg mig så overbevist, at jeg ringede til et par lokale for at få medsammensvorne.
Jeg kørte efter tre timer med fuglen uafbrudt syngende hjem for at lytte optagelserne igennem. Det lød godt og jeg begyndte at blive glad. Kl. 04.00 var jeg på lokaliteten igen for at se fuglen inden jeg følte mig helt overbevist om bestemmelsen, hvilket forløb ganske uproblematisk med gode iagttagelser af fuglen. Det var en klassisk Buskrørsanger.
Fuglen opholder sig på privat jord, og lodsejeren har i utvetydige vendinger og kategorisk afvist muligheden for offentliggørelse af fundet til trods for at det kunne foregå som små ekskursioner med minimal forstyrrelse.
Næste lokalitet var den lille nyetablerede engsø ved Skærsø, som ikke overraskede særligt om end der var lidt hyggelige fugle. Herefter kørte jeg hjem for at sove lidt. Men efter en time i sengen besluttede jeg, at en friaften ikke bare skulle soves væk, så i tøjet igen og ud i natten for at lytte.
Efter en time med kun én Kærsanger var jeg opgivende og var ved at beslutte at køre hjem igen. Men idet grusvejen førte ind i skovbrynet hørte jeg pludselig ind af bilens nedrullede vinduer nogle klare og gennemtrængende fløjtetone, jeg stoppede motoren og greb øjeblikkeligt den digitale optager og begyndte strakt at optage. Det lød i mine øre som en Buskrørsanger, og jeg sad nu længe og lyttede ud af vinduet til en syngende fugl mindre end ti meter væk fra bilen. Den sang højt og tydeligt uden afbrydelser.
Minutterne gik og jeg forventede snart et stigende tempo i sangen og en forvandling til en natsyngende Kærsanger. Jeg nåede at tænke, at optagelse skulle lægge på min blog som et uhyggeligt tilfælde af en langsom og hyppigt repeterende natsyngende Kærsanger. Men den forvandlede sig ikke.
Samtidig med at optageren kørte, fandt jeg min iPod frem og spillede Buskrørsanger i det ene øre samtidig med jeg kunne høre fuglen udenfor i det andet øre, og tempoet og sangenes konstruktion var slående ensartet. Fuglens sang blev repeteret i et væk med op til 24 gentagelser som det meste. Sangen var klar og tydelig, stille og rolig med klare toner, tydelige pauser mellem hvert tema. Det var en klassisk Buskrørsanger.
Mens jeg lyttede slog det mig, at fuglen sang fra mindst tre meter op i træerne i skovbrynet ud mod en tør eng med store bevoksninger af Grå-Pil. Det var med andre ord et atypisk habitat for Kærsanger, mens det var ganske typisk for Buskrørsanger. Nu følte jeg mig så overbevist, at jeg ringede til et par lokale for at få medsammensvorne.
Jeg kørte efter tre timer med fuglen uafbrudt syngende hjem for at lytte optagelserne igennem. Det lød godt og jeg begyndte at blive glad. Kl. 04.00 var jeg på lokaliteten igen for at se fuglen inden jeg følte mig helt overbevist om bestemmelsen, hvilket forløb ganske uproblematisk med gode iagttagelser af fuglen. Det var en klassisk Buskrørsanger.
Fuglen opholder sig på privat jord, og lodsejeren har i utvetydige vendinger og kategorisk afvist muligheden for offentliggørelse af fundet til trods for at det kunne foregå som små ekskursioner med minimal forstyrrelse.
Sortkrage, 18.6.2008, Havmølle Å, Stubbe Sø
Sortkrage, 18.6.2008, Havmølle Å øst fot Stubbe Sø
Sortkrage, 18.6.2008, Havmølle Å øst fot Stubbe Sø
Sortrygget Hvid Hvipstjert, 18.6.2008, Ebeltoft Færgehavn
Det er nu tredje år med Sortrygget Hvid Vipstjert han ynglende med Almindelig Hvid Vipstjert hun ved Ebeltoft Færgehavn. Fuglene holder til på opfyldningarealerne vest for opmarchområdet ved færgen.
Sortrygget Hvid Vipstjert han, 18.6.2008, Ebeltoft Færgehavn
Sortrygget Hvid Vipstjert han, 18.6.2008, Ebeltoft Færgehavn
Hvid Vipstjert, 18.6.2008, Ebeltoft Færgehavn, ungfuglen her er et muligt resultat af et blandingspar mellem yarrellii og alba, men synes ikke overbevisende i den aktuelle dragt at udvise karakterer samstemmende med yarrellii om end overgumpen måske er i den mørkeste end af det tilladte for alba
Sortrygget Hvid Vipstjert han, 18.6.2008, Ebeltoft Færgehavn
Sortrygget Hvid Vipstjert han, 18.6.2008, Ebeltoft Færgehavn
Hvid Vipstjert, 18.6.2008, Ebeltoft Færgehavn, ungfuglen her er et muligt resultat af et blandingspar mellem yarrellii og alba, men synes ikke overbevisende i den aktuelle dragt at udvise karakterer samstemmende med yarrellii om end overgumpen måske er i den mørkeste end af det tilladte for alba
torsdag den 19. juni 2008
Buskrørsanger, 18.6.2008, Djursland
Fuglen sidder på privat jord og der forsøges aktuelt at skabe adgang for offentligheden...
Den sidste optagelse er lang (23 minutter) og giver et rigtig godt indtryk og en god fornemmelse for omfanget af gentagelserne og i det hele taget sangens konstruktion.
Den sidste optagelse er lang (23 minutter) og giver et rigtig godt indtryk og en god fornemmelse for omfanget af gentagelserne og i det hele taget sangens konstruktion.
fredag den 6. juni 2008
Lille Rørvagtel, 5.6.2008, Gulstav Mose, Langeland
Fuglen var meget stemmeaktiv i tiden fra kl. 03.55 til kl. 07.00. Vi forlod lokaliteten kl. 08.30 for at se nogle andre gode lokaliteter inden hjemturen til Århus. Den sidste halvanden time ved Gulstav Mose, var rørvagtlen langt mindre aktiv end først på morgenen.
For at høre optagelser trykkes PLAY på de små indbyggede afspillere herunder. For at opnå det bedste resultat, kan optagelsen høres med hovedtelefoner. Optagelsen er ikke redigeret og efterbehandlet, hvorfor indspilningen er noget lav.
Den første optagelse af den Lille Rørvagtel gengiver sangen uden afsluttende acceleration.
Den anden optagelse af den Lille Rørvagtel gengiver sangen med acceleration til sidst. Ud over Lille Rørvagtel høres også Karmindompap, Gøg, Rørspurv og Rørsanger.
Den tredje optagelse af den Lille Rørvagtel gengiver også sangen med acceleration til sidst. Ud over Lille Rørvagtel høres også Karmindompap, Blishøne, Gærdesanger, Gråstrubet Lappedykker, Gøg, Rørspurv, Kernebider og Gråkrage.
For at høre optagelser trykkes PLAY på de små indbyggede afspillere herunder. For at opnå det bedste resultat, kan optagelsen høres med hovedtelefoner. Optagelsen er ikke redigeret og efterbehandlet, hvorfor indspilningen er noget lav.
Den første optagelse af den Lille Rørvagtel gengiver sangen uden afsluttende acceleration.
Den anden optagelse af den Lille Rørvagtel gengiver sangen med acceleration til sidst. Ud over Lille Rørvagtel høres også Karmindompap, Gøg, Rørspurv og Rørsanger.
Den tredje optagelse af den Lille Rørvagtel gengiver også sangen med acceleration til sidst. Ud over Lille Rørvagtel høres også Karmindompap, Blishøne, Gærdesanger, Gråstrubet Lappedykker, Gøg, Rørspurv, Kernebider og Gråkrage.
Flodsanger, 5.6.2008, Skarresø Bæk, Korup Å
Fuglens sang kunne høres allerede inden jeg var kommet ud af bilen for at lytte i ådalen vest for Bugtrup. Flodsangeren sidder i den sydlige side af ådalen omtrent lige ud for adressen Skarresøvej 12, hvor en række højspændingsledninger krydser vejen øst for Skarresø.
For at høre optagelser trykkes PLAY på den lille indbyggede afspiller herover. For at opnå det bedste resultat kan optagelsen høres med hovedtelefoner. Optagelsen er ikke redigeret og efterbehandlet, hvorfor indspilningen er lidt lav.
For at høre optagelser trykkes PLAY på den lille indbyggede afspiller herover. For at opnå det bedste resultat kan optagelsen høres med hovedtelefoner. Optagelsen er ikke redigeret og efterbehandlet, hvorfor indspilningen er lidt lav.
søndag den 25. maj 2008
Et djævelsk blik...uden for amtet
Stor Hornugle, 24.5.2008, i skov nær Bryrup, reden er bygget overvejende af grene fra Lærketræ og sidder i en grenkøft i et gammelt Egetræ, der ligger rester af Musvåge og kragefugle i og under reden, således sås en halv vinge og en frisk afklippet fod fra Musvåge, benet var blot klippet over som med en grensaks, det er nok Satan selv, der har unge der
Stor Hornugle, 24.5.2008, i skov nær Bryrup, efter at have kigget på den sovende unge løftede den hovedet og kiggede på os, hvorefter vi forlod området
Flyvende valuta
Fiskeørn, 24.5.2008, Gjerrild Nordstrand, fuglen kom indtrækkende og fire timer senere sås en fugl på trækforsøg, det regnes som samme individ
Rød Glente, 24.5.2008, Gjerrild Nordstrand, fuglen sås på trækforsøg tre gange
Stor Gultoppet Kakadue (Sulphur-crested Cockatoo Cacatua galerita), 24.5.2008, Gjerrild Nordstrand, fuglen kom trækkende ind over obsposten fra vest og forsvandt mod sydøst i stor højde, det blev dagens fugl på en meget stille dag ved Gjerrild, prisniveau er 7-8.000 kr og 12.000 pr. par
Stor Gultoppet Kakadue (Sulphur-crested Cockatoo Cacatua galerita), 24.5.2008, Gjerrild Nordstrand, for halvandet år siden så jeg mange i Australien sammen med familien
Kirkeugle, 24.5.2008, Nørre Djurs Kommune, lokaliteten ønskes af lodsejeren hemmeligholdt, den specifikke adresse er hidtil ukendt for arten og måske er det en unge fra tidligere år fra et par som befinder sig ikke langt fra den fotograferede tagryg, der er altså minimum tre fugle indenfor en radius af 1 km, fotodokumenteret kl. 04.35
Sule, 24.5.2008, Gjerrild Nordstrand, en fugl trak vest ikke langt fra land
Stille fugleaften ved Hassensør
Lille Regnspove, 23.5.2008, Hassensør, virkede som den eneste ikke-ynglende fugl på hele halvøen, en stille aften...
Tornsanger, 23.5.2008, Hassensør
onsdag den 21. maj 2008
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen, bemærk svagt iridiserende grønt og pink på øredækfjer
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen, bemærk svagt iridiserende grønt og pink på øredækfjer
Sørgedue Zenaida macroura, 20.5.2008, Skagen, bemærk hvidt på de tre yderste halefjer i hver side foruden relativt korte centrale halefjerNedenstående blev sendt i personlige mails til flere bidragsydere, som venligst kommenterede på en kort forespørgsel på ID Frontiers:
Hi,
I hope you have time for a few comments on a Morning Dove found in Denmark in Scandinavia.
Photos from different angles can be viewed here and here, just click the photos and the will enlarge for you.
If accepted as a potential spontaneous record, it constitutes the first ever record for Scandinavia accepted in category A.
The big question for the Danish and other Scandinavian birders is now whether the photos support a determination of subspecies as well as age class?
I have several questions that European birders can’t answer
Subspecies: Are the exposed primaries and wings in general long enough for the bird to be either an Eastern mourning dove (Z. m. carolinensis) or a Western mourning dove (Z. m. marginella)? Can we exclude the more southern subspecies by the length of primary projection? Is the plumage in general pale enough for the bird to be an Eastern mourning dove (Z. m. carolinensis)? (source: Birds of North America (BNA 117, 1994) and http://www.birds.cornell.edu).
Sex: Does the fact that the there are extensive white tips the three outer tail feathers in each tail side suggest a male? Does the fact that the bare skin around eyes is turquoise blue suggesting male? (source: Birds of North America (BNA 117, 1994) and http://www.birds.cornell.edu).
Age: Does the fact that the central tail feathers are relative short compared with other tail feathers indicate a 2.nd calendar year age class? Is it true that the gap is vinaceous in immature birds and vinaceous to deep vinaceous in adults, and what does that indicate about the Danish bird? (source: Birds of North America (BNA 117, 1994) and http://www.birds.cornell.edu).
Hope you can help with some of the questions.
Thanks in advance
Kent Olsen
Member of the Danish Rarities Records Committee
ude godt, hjemme bedst...
Sølvhejre, 20.5.2008, Væth Enge, fem minutter før vi selv fandt fuglen fik vi pr. telefon besked om, at der var indtastet en Sølvhejre i DOFBasen fra området
Sølvhejre, 20.5.2008, Væth Enge
Nilgås, 20.5.2008, Væth Enge, arten ses efterhånden fast ved alle østjyske engsøer, her er det et par
Nilgås, 20.5.2008, Væth Enge
Abonner på:
Opslag (Atom)