søndag den 24. oktober 2021

Fyrremejse og Lille Flagspætte i Østjylland


I 1981 blev fyrremejse for første gang med sikkerhed fundet ynglende i Sønderjylland og siden har arten stille og roligt bredt sig mod nord. Der er tale om underarten Poecile montanus salicarius, der yngler i løvskov eller blandskov på mager bund, f.eks. pile- eller birkekrat. Den findes også på tidligere heder tilgroet med løvskov. Det er en art jeg har ventet på skulle nå op til Østjylland og selv om den sjældne gang er blevet meldt fra den rigtige side at kommunegrænserne, så har den været svær af se. Derfor var det ekstra positivt, da Erik Dylmer den 20. august 2021 fandt to fugle på en egnet ynglelokalitet øverst på Lindholm Hoved i vestenden af Mossø. Den 25. september besøgte jeg stedet sammen med Erik, hvor vi dog ikke fandt fyrremejse, men i stedet fandt en anden sjælden art i Østjylland. Det var en Lille Flagspætte, der på en smuk efterårsmorgen kaldte og viste sig frem.

I forbindelse med et ærinde i det midtjyske den 19. oktober slog jeg igen vejen forbi Lindholm Hoved for at give mejserne endnu et forsøg. Denne gang havde jeg knap været på lokaliteten et par minutter før en fyrremejse kalde fra det dybe pilekrat. Heldigvis kom den ud til stien, så den kunne ses. Den var skjult meget af tiden, og lyset meget begrænset, så den var svær at fotografere. Lydoptageren kørte under hele observationen, hvorfor det lykkedes af optage dens kald. Optagelsen er klippet sammen af flere sekvenser med kald.

 



Der er også sumpmeje på lokaliteten, så mejsetogene i pilekrattene består derfor at fyrremejse, sumpmeje, blåpmejse og musvit foruden mange andre arter.

søndag den 17. oktober 2021

Sen Gul Vipstjert på Grenå Havn

Søndag den 17. oktober 2021 fandt Jonas Dencker Damborg Kjærgaard en 1K gule vipstjert på Grenå Havn. Mistanken faldt på østlig gul vipstjert, men en analyse af dens kald synes ikke at understøtte det.



Jonas Dencker Damborg Kjærgaard skriver om dagens fugl:

"Kiggede på måger på grenåhavn i området mellem Kattegatcenteret og StenaLine da en gul vipstjert flyver hen over hoved på mig. Den gav to kald som jeg ikke opfattede klassisk gul vip, men lidt mere "råt" / "skarpt" - og ikke "blødt" som jeg oftest oplever gul vipstjert. Havde desværre ikke lydoptageren kørende så blev ikke klogere i de sekunder. Fuglen var fløjet i retning af Kattegatcenteret men kunne ikke ses. Jeg kørte derfor videre på vej hjem, men da jeg kom tættere på Kattegatcenteret kunne jeg se en hvipstjert på taget. Det var den gule. Jeg tog nogle billeder af fuglen, hvorefter den gik væk fra kanten af taget således den ikke kunne ses, men formentlig stadig gik på taget. Fik adviseret diverse østjyder og ESB, KO, MST, RDN og SSL meddelte at de ville kigge forbi. Kort efter fløj fuglen igen over mig i retning nord mens den gav et par kald. Min oplevelse af kaldene var meget som før - sådan lidt off - men alligvel svært for mig at blive klog på. Det lignede at fuglen gik ned ved StenaLine, men sås ikke. Afventede ankomst af MST, ESB og KO, hvorefter vi eftersøgte fuglen. Emil genfandt fuglen sammen med et par hvide vipstjerter på tilkørselsrampen ved StenaLine. - her hørte han også et kald - og fik muligvis lyd? På rampen sås fuglen fint. Herfra er de bedste billeder og video. Fuglen fløj ned fra rampen. Det lignede at den blot fløj lige ned under på jorden. I denne forbindelse gav den et kald som i hvert fald KO fik optaget. Herefter blev fuglen ikke genfundet - selvom højst sandsynlig var i samme område."



Selvom der er meget baggrundsstøj og optagelsen af selve kaldet er meget svag, så efterlader den et indtryk af en let rullende kald, hvilket umiddelbart er positivt for østlig gul vipstjert. Det bliver spændende om nye optagelser gerne med serier af kald understøtter dette og dermed bekræfter bestemmelsen.



søndag den 20. juni 2021

Griffon vulture (Gyps fulvus), 2cy, 19 June 2021, Nordby Bakker, Samsø

This Griffon vulture has been seen in Nordby Bakker on Samsø since 12 June 2021. It seems that the "fingerprint" formed by various damages to the flight feathers, stage of feather moult and the distribution of white and dark feathers confirms that the same individual was seen in Skagen in the most northern part of Jutland on 5-6 June and later in the oppsite end of the country on the south end of Langeland on 8 June. Then it migrated north again to appear on the north end of Samsø where these photoes and videos were taken. Where will it turn up next time?

 

onsdag den 18. november 2020

Gråsejler (Apus pallidus), 17. november 2020, Risskov, Aarhus

Den 17. november 2020 blev endnu en vild dag i Østjylland, da Hjalte Kjærby kl. 12.14 meldte en ubestemt sejler trækkende sydvest over krydset Grenåvej og Ådalsvej i Risskov. Morten DD Hansen, Emil Skovgaard Brandtoft og jeg mødtes straks på p-pladsen ude foran Naturhistorisk Museum i et naivt håb om, at den kunne komme den vej. Hurtigt tog vi en kontrabeslutning, da jeg forslog, at det ikke kunne udelukkes, at den ville raste nord for Riis Skov i læ for den sydvestlige vind. Derfor kørte Emil og jeg straks derop. Vi flakkede lidt rundt i området og gjorde korte stop i bilen og scannede med kikkerterne. Ved det tidligere psykiatrisk hospital i Risskov ser jeg i under et sekund hvad jeg vurderer til at være en sejler glide ind bag en bygning, derfor kører vi hurtigt frem til det næste sted med udsyn ind over området og rigtig nok kommer en sejler frem og kredser over villakvarteret. Efter lidt zigzag igennem gaderne ender vi nærmest under sejleren og kan nu for alvor begynde at tage billeder i det grå og disede vejr. Tæt på de værste betingelser for at skelne Gråsejler fra Mursejler. Vi gør dog forsøget og sejleren spiller med. Morten når at ankomme og sammen ser vi i håndkikkerter en sejler, der selv mod den grå tunge himmel fremstår brun på oversiden. Billederne er dog tvetydige. Den ser ret mørk ud, men jeg er selv overrasket over, hvor stornæbbet den fremstår på billederne, og jeg synes JIZZ i flugten passer på Gråsejler, så jeg melder den straks ud på Bird Alarm som Gråsejler med tvivl om bestemmelsen. Frem til kl. 13.20 fouragerer den lavt over området og den kommer nogle gange ganske tæt forbi. Henrik Hald Nørgaard ankommer som den første og dernæst Mogens Stoustrup Jensen. De er de eneste andre, der når at ankomme og se fuglen inden den til sidst ikke kommer tilbage. Selvom flere ankommer og hurtigt spreder sig ud i området, så genfindes den ikke. At den trækker væk skyldes nok, at der komme støvregn ind fra sydvest.

Artsbestemmelsen blev lidt af en omgang frem og tilbage. Jeg var overbevist om, at det var en Gråsejler, men tvivlen sneg sig ind, da kommentatorer på Facebook og i Messenger tænkte Mursejler. Til sidst kiggede jeg billeder igennem på kameraets skærm og det fik mig selv overbevist om, at det måtte være en sen Mursejler og derfor sendte jeg en dementi ud på Bird Alarm. Hjemme sent om aftenen fik jeg dog tid til at se billeder på computeren og nu var det igen en Gråsejler. Derfor sendte jeg billeder til Hans Larsson for at få han vurdering, da han i den grad har flyttet hjørneflagene for bestemmelse af de to arter. Hans har været så venlig og lave en collage, hvor han fremhæver de karakterer, der er afgørende for bestemmelsen til Gråsejler. Samtidig har han sendt to andre collager med, der på pædagogisk vis illustrerer begge arter, idet de i Sverige for nogle uger siden havde en Mursejler og en Gråsejler, der fouragered sammen. Da jeg fik åbnet min mail, havde jeg også modtaget en grundig kommentar fra Thomas W. Johansen, hvor han ligeledes fremhæver, hvorfor det er en Gråsejler vurderet alene ud fra de billeder jeg havde vedhæftet mine meldinger i Bird Alarm.

Tusind tak til Hjalte for fundet og for prompte udmelding og til Hans og Thomas for deres stor viden på artskomplekset og kølige overblik.

 
Gråsejler (Apus pallidus), 17. november 2020, Risskov, Aarhus. Foto: Kent Olsen. Collage: Hans Larsson.
Collage: Hans Larsson.
Collage: Hans Larsson.